Skip to content

Fascia Release

Kursus

Fascia Release

Kursus

2-dages kursus i blid kropsbehandling

Kropsbehandlere, kosmetologer eller zoneterapeuter eller andre behandlere, der gerne vil lære nogle bindevævsteknikker som supplement til egen praksis.  Det er også for dig, der overvejer en af de to uddannelser som zone- og kropsterapi.

Dette tillægskursus er et intensivt 2-dages forløb for behandlere, der ønsker at udvide deres praksis med enkle, blide bindevævsteknikker. Kurset tager udgangspunkt i de metoder, der anvendes på uddannelsen i zone og kropsterapi.

Undervisningen er praksisnær og fokuserer på Rosenberg teknikken og teknikker, der kan integreres direkte i eksisterende behandlingsformer. Der arbejdes med nænsom afspænding af muskler, organer og bevægeapparat samt blid stimulering af nervesystemet. Kurset er tilrettelagt, så deltagerne både oplever teknikkerne på egen krop og opnår sikkerhed i at anvende dem i klinisk arbejde. Kurset kan stå alene eller tages sammen med Stress release som er i samme serie.

Formålet med tillægskurset er at få viden om bindevævet og give behandlere et enkelt og anvendeligt redskab til at arbejde mere nænsomt og stressreducerende med kroppen. Kurset har til hensigt at styrke terapeutens evne til at skabe ro, afspænding og regulering gennem bindevæv og nervesystem.

Formålet er samtidig at støtte integrationen af bindevævsteknikker i eksisterende behandlingsformer og give deltageren øget tryghed og fornemmelse for blid berøring, nærvær og flow. Efter kurset har deltageren konkrete teknikker, der kan anvendes direkte i klinikken til at understøtte balance, afspænding og velvære hos klienten.

Intensivt 2-dages kursus den 20. og 21. november 2026 fra 9.30-16.

13 RAB-timer

2.900 kr. (for medlemmer af Danske Terapeuter)

Al undervisning foregår i Akademi Rosendalens skønne lokaler.
Holsteinsgade 6, 2100 København Ø.

Hvis du har ­spørgsmål inden du tilmelder dig, kan du skrive eller ringe til Akademi Rosendalen for en samtale.

Mange hilsner, Marie Juel

Back To Top